Medborgerskabsprøven har 25 spørgsmål og varer 30 minutter. Du består med mindst 20 rigtige. Alle spørgsmål bygger på SIRIs 26 fakta-ark. Brug den udgave, der gælder for din prøvedato, og lær både fakta og forskellene mellem begreberne. Her får du et pensumoverblik og originale øvelser om skole, arbejdsmarked og historie samt forklaringer på velfærd, demokrati og klima.
Prøvens format og det rigtige materiale
Prøven er 25 skriftlige multiple-choice-spørgsmål på 30 minutter, og du skal besvare mindst 20 korrekt.
Til hvert spørgsmål er der to eller tre svarmuligheder, og du sætter kun ét kryds pr. spørgsmål. Vil du ændre et svar inden for prøvetiden, kan du det, men rettelsen skal markeres tydeligt, for eksempel ved at strege det forkerte svar over.
Der må ikke bruges hjælpemidler under prøven. Spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af materialet 'Læremateriale til Medborgerskabsprøven – demokrati og hverdagsliv i Danmark', så din forberedelse skal primært rette sig mod netop det materiale.
Medborgerskabsprøven kan opfylde én af betingelserne for permanent opholdstilladelse; beståelse giver ikke i sig selv opholdstilladelse. Den er forskellig fra Indfødsretsprøven til statsborgerskab, som har sit eget materiale og særskilte spørgsmål om aktuelle forhold og danske værdier. Til Medborgerskabsprøven bygger alle spørgsmål på fakta-arkene.
August 2026-udgaven gælder for prøverne vinter 2026 og sommer 2027. SIRI har oplyst, at næste prøve er den 25. november 2026. Hent materialet fra den officielle forberedelsesside, så du læser den udgave, der gælder for din termin.
Kilder: Forberedelse til Medborgerskabsprøven / Dansk og Prøver — danskogproever.dk, hentet 2026-09-16; Om Medborgerskabsprøven / Dansk og Prøver — danskogproever.dk, hentet 2026-09-16; SIRI: Medborgerskabsprøven, sommer 2026 — PDF, prøve afholdt 3. juni 2026, hentet 2026-09-16; Lærematerialet til Indfødsretsprøven er blevet opdateret / Dansk og Prøver — Nyhed 25.08.2026, danskogproever.dk; Forberedelse til Indfødsretsprøven / Dansk og Prøver — danskogproever.dk, hentet 2026-09-16
Lærematerialet: 26 fakta-ark er hele grundlaget
Alle prøvens spørgsmål stilles med udgangspunkt i SIRI's læremateriale på 26 fakta-ark, som kan downloades gratis som tekst eller lyd.
Fakta-arkene kan læses uafhængigt af hinanden, i den rækkefølge du ønsker. Ord markeret med stjerne er forklaret i en ordliste bagest i materialet – brug den aktivt, og slå andre svære ord op i en ordbog.
Guiden er et supplement til SIRIs gratis lære- og lydmateriale. De følgende forklaringer uddyber udvalgte emner; gennemgå også de øvrige fakta-ark. Tabellen grupperer alle 26 fakta-ark som en hjælp til at finde rundt. Grupperne er vores inddeling og angiver ingen officiel fordeling af spørgsmål.
| Fakta-ark | Emner |
|---|---|
| 1–3 | Skole, uddannelse og dagtilbud |
| 4–5 | Det danske arbejdsmarked og dansk erhvervsliv |
| 6–9 | Velfærdssamfund, familieliv, forenings- og fritidsliv samt sundhed og sygdom |
| 10 | Ligestilling |
| 11–12 | Demokrati og grundloven samt det danske retssamfund |
| 13–15 | Folketing og regering, det lokale selvstyre samt valg og partier |
| 16–17 | Borgernes rettigheder og pligter samt religion og kirke |
| 18–19 | Danmark og omverdenen samt geografi og befolkning |
| 20–21 | Danmarks historie før og efter 1945 |
| 22–23 | Dansk kultur samt traditioner og mærkedage |
| 24–26 | Forsvars- og sikkerhedspolitik; diskrimination, antisemitisme, hadforbrydelser og ekstremisme; klima |
Kilder: Forberedelse til Medborgerskabsprøven / Dansk og Prøver — danskogproever.dk, hentet 2026-09-16; SIRI: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, august 2026 — PDF, 156 sider, hentet 2026-09-16
Undervisningspligt og valg af skole
Der er undervisningspligt i Danmark: alle børn skal have mindst ti års undervisning, men pligten siger ikke, at det skal være den kommunale folkeskole.
De fleste børn begynder i folkeskolen, som er gratis og varer ti år: først børnehaveklassen omkring seksårsalderen, derefter 1.–9. klasse. Men forældre kan vælge en friskole eller privatskole i stedet og betaler da direkte til skolen. Et krav er, at børn på frie grundskoler skal lære det samme som børn i folkeskolen.
Børnehaveklassen og 1.–9. klasse giver tilsammen ti skoleår. Den efterfølgende 10. klasse er frivillig. Tallet ti kan derfor betyde to forskellige ting: undervisningens samlede varighed eller navnet på et ekstra klassetrin.
Øvelsen nedenfor tester præcis den skelnen. Den er en original studieøvelse – den er ikke hentet fra en faktisk prøve.
Øvelse
En nyankommen forælder siger: »Så vi er altså lovmæssigt nødt til at skrive vores barn op i den kommunale folkeskole.« Hvilket svar stemmer med lærematerialet? A: Ja, undervisningspligten gælder kun den kommunale folkeskole. B: Nej, der er undervisningspligt om mindst ti års undervisning, men forældrene kan vælge en friskole eller privatskole i stedet. C: Nej, børn skal ikke undervises, hvis familien betaler skat.
Vis svar
B er korrekt.
Lærematerialet beskriver undervisningspligt som et krav om mindst ti års undervisning – ikke et krav om en bestemt skole. Folkeskolen er gratis, men forældre kan vælge friskole eller privatskole og betaler da direkte til skolen. Derfor fejler A: den forveksler pligten til undervisning med pligt til netop folkeskolen. C fejler dobbelt: børn kan ikke gå uden om undervisningspligten, og skattebetaling ændrer intet ved kravet. Husk også detaljen, at frie grundskoler skal lære børnene det samme som folkeskolen.
Kilder: SIRI: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, august 2026 — PDF, 156 sider, hentet 2026-09-16
Overenskomster og velfærd
En kollektiv overenskomst er en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om blandt andet løn og arbejdstid. Velfærdssamfundet finansieres blandt andet gennem skatter og giver hjælp og offentlige tilbud efter de gældende regler.
Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer forhandler overenskomster. De regulerer mange ansættelsesforhold, mens lovgivning også sætter rammer. Lær derfor, hvem der indgår aftalen, og hvad den handler om. Det betyder ikke, at enhver ansættelse automatisk er dækket af en overenskomst.
Flexicurity forbinder fleksibilitet på arbejdsmarkedet med økonomisk sikkerhed og muligheder for at komme videre efter arbejdsløshed. I lærematerialet beskrives både muligheden for at ansætte og afskedige og hjælp under ledighed. Adgang til bestemte ydelser afhænger af deres betingelser; medlemskab af en a-kasse er ikke i sig selv en garanti for dagpenge.
Skat er en central del af finansieringen af blandt andet skole og sundhedsvæsen. At et tilbud er gratis at bruge, betyder derfor ikke, at det er uden omkostninger: udgiften dækkes i fællesskab. Andre tilbud kan have egenbetaling, og sociale ydelser gives efter bestemte betingelser.
Øvelse
Original studieøvelse: En kollega tror, at Folketinget fastsætter lønnen i alle overenskomster. Hvilket svar forklarer systemet bedst? A: Ja, alle overenskomster er love, som Folketinget vedtager. B: Nej, overenskomster forhandles mellem arbejdsmarkedets parter og regulerer blandt andet løn og arbejdstid. C: Nej, der findes ingen regler eller aftaler om løn i Danmark.
Vis svar
B er korrekt.
B er korrekt, fordi overenskomsten er en aftale mellem parterne. A forveksler aftalerne med lovgivning. C overser selve aftalerne og de regler, der gælder for ansættelsen. Spørgsmålet handler om, hvem der forhandler overenskomsten; det påstår ikke, at lovgivning er uden betydning.
Kilder: SIRI: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, august 2026 — PDF, 156 sider, hentet 2026-09-16
Hvem har ansvaret for de offentlige tilbud?
Kommunerne driver blandt andet folkeskoler og dagtilbud. Regionerne driver de offentlige sygehuse. Folketinget og regeringen har opgaver på landsplan.
Forestil dig en familie, der vil melde sit barn ind i folkeskolen og samtidig undersøger, hvem der driver det offentlige sygehus. Skoleindskrivningen hører til kommunen; sygehusdriften hører til regionen. Begge er offentlige opgaver, men de ligger hos forskellige myndigheder. Det er et originalt læringseksempel.
Kommunalbestyrelser og regionsråd er folkevalgte. Kommunen løser mange opgaver tæt på borgernes hverdag, eksempelvis dagtilbud, skole, affald og hjælp til ældre. Borgerservice kan hjælpe med at finde det rette sted at henvende sig.
Skeln mellem ansvar, finansiering og den konkrete medarbejder, du møder. Et spørgsmål om, hvem der driver et sygehus, besvares med regionen; det handler ikke om, hvem der undersøger patienten.
Kilder: SIRI: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, august 2026 — PDF, 156 sider, hentet 2026-09-16
Statsmagtens tredeling
Den lovgivende magt ligger hos regeringen og Folketinget i forening, den udøvende hos regeringen og den dømmende hos domstolene.
Regeringen fremsætter de fleste lovforslag, Folketinget vedtager dem, og loven underskrives af kongen og en minister. Ministrene og embedsmændene sørger sammen med andre offentlige myndigheder for, at lovene føres ud i livet.
Domstolene afgør retssager uafhængigt. Politikere kan derfor ikke bestemme udfaldet af en bestemt retssag. Opdelingen gør det blandt andet muligt for Folketinget at kontrollere regeringen og for domstolene at prøve, om en offentlig afgørelse er lovlig.
Prøv at forklare forskellen med tre udsagn: En lov vedtages; en myndighed bruger loven; en domstol afgør en tvist om dens anvendelse. Udsagnene viser henholdsvis lovgivning, administration og domstolsprøvelse.
Kilder: SIRI: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, august 2026 — PDF, 156 sider, hentet 2026-09-16
Historie: sæt ændringerne i rækkefølge
Grundloven i 1849, nederlaget i 1864 og udvidelsen af valgretten i 1915 beskriver forskellige ændringer i Danmark.
Grundloven af 5. juni 1849 fulgte efter Frederik 7.s afgivelse af den enevældige magt i 1848. Befolkningen fik indflydelse gennem valgte forsamlinger, men kvinder havde endnu ikke valgret. Grundlovsændringen i 1915 udvidede valgretten, blandt andet til kvinder.
I krigen i 1864 mistede Danmark Slesvig og Holsten. Det var en ændring af rigets område. Hold den adskilt fra ændringer af styreform og valgret, selv om alle tre begivenheder hører til samme historiske forløb.
Øvelse
Original studieøvelse: Sæt begivenhederne i kronologisk rækkefølge, fra ældst til nyest. A: Grundlovsændringen i 1915 udvider valgretten til kvinder. B: Danmark får sin første frie grundlov i 1849. C: Danmark mister Slesvig og Holsten i 1864.
Vis svar
B → C → A: 1849, 1864, 1915.
1849 handler om den nye forfatning, 1864 om tab af territorium og 1915 om udvidet valgret. Grundloven i 1849 betød altså ikke, at kvinder allerede kunne stemme. Årstallene hjælper med rækkefølgen; forklaringen på ændringerne hjælper dig med at skelne dem fra hinanden.
Kilder: SIRI: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, august 2026 — PDF, 156 sider, hentet 2026-09-16
Frihed under ansvar og klimasammenhænge
Fakta-ark 25 og 26 er også en del af pensum. Lær, hvad diskrimination og hadforbrydelser betyder, og hvordan drivhusgasser påvirker klimaet.
Frihedsrettigheder omfatter blandt andet retten til at udtrykke holdninger, vælge religion, danne foreninger og samles. Friheden bruges under ansvar: lovgivningen beskytter også mod eksempelvis ulovlig forskelsbehandling og trusler. Et eksempel i materialet er, at en jobansøger ikke må fravælges på grund af sin etniske oprindelse.
En hadforbrydelse er en forbrydelse, hvor motivet knytter sig til eksempelvis ofrets etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering. Det kan skærpe straffen. Skeln mellem en holdning, ulovlig diskrimination og en forbrydelse med et hadmotiv.
Klimaforklaringen har en årsagskæde: Afbrænding af kul, olie og gas udleder drivhusgasser. Flere drivhusgasser begrænser varmens mulighed for at slippe ud igen, og det bidrager til global opvarmning. Gasserne blokerer altså ikke bare sollyset; forklaringen handler om ændringen i, hvor meget varme der slipper ud.
Kilder: SIRI: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, august 2026 — PDF, 156 sider, hentet 2026-09-16
Sådan bruger du tidligere prøver i din repetition
Tidligere prøver med retteark er din bedste formattræning – brug dem sammen med faktaarkene, ikke i stedet for dem.
SIRI udgiver tidligere prøver med retteark, hvor du for hvert spørgsmål kan se det korrekte svar. Den nyeste er prøven fra sommeren 2026. Brug den til at mærke formatet: to eller tre svarmuligheder, ét kryds, 30 minutter.
Når du laver fejl, så find det relevante fakta-ark, læs afsnittet igen, og forklar, hvorfor det rigtige svar passer, og de øvrige muligheder ikke gør. Genbesøg senere det, du blandede sammen. Brug ordlisten, når det er et begreb, du ikke forstår.
Brug tidligere prøver til at øve format og tid. De viser ikke, hvilke spørgsmål din kommende prøve får. Kontrollér indholdet mod den gældende materialeudgave, og brug lydfilerne som støtte til læsningen.
Kontrollér hos prøveafholderen, at du er tilmeldt, og hvilken original legitimation du skal medbringe. Prøven er uden hjælpemidler. De praktiske krav skal være på plads, men størstedelen af din forberedelse skal bruges på stoffet.
Kilder: Forberedelse til Medborgerskabsprøven / Dansk og Prøver — danskogproever.dk, hentet 2026-09-16; Om Medborgerskabsprøven / Dansk og Prøver — danskogproever.dk, hentet 2026-09-16; SIRI: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, august 2026 — PDF, 156 sider, hentet 2026-09-16; SIRI: Medborgerskabsprøven, sommer 2026 — PDF, prøve afholdt 3. juni 2026, hentet 2026-09-16
Kilder
Fakta tjekket mod officielle kilder:
- Forberedelse til Medborgerskabsprøven / Dansk og Prøver
- Om Medborgerskabsprøven / Dansk og Prøver
- SIRI: Læremateriale til Medborgerskabsprøven, august 2026
- SIRI: Medborgerskabsprøven, sommer 2026
- Lærematerialet til Indfødsretsprøven er blevet opdateret / Dansk og Prøver
- Forberedelse til Indfødsretsprøven / Dansk og Prøver