Indfødsretsprøven består af 45 spørgsmål på 45 minutter. Du skal have mindst 36 rigtige, heraf mindst 4 af de 5 spørgsmål om danske værdier. Brug SIRIs aktuelle læremateriale og tidligere prøver, og øv dig i at forklare stoffet med egne ord. Her får du overblik over pensum, to gennemarbejdede øvelser om demokrati og frihedsrettigheder samt en praktisk plan for repetition.
Format, beståelseskrav og pensum
Indfødsretsprøven består af 45 multiple-choice-spørgsmål med to eller tre svarmuligheder, besvaret på 45 minutter uden hjælpemidler. 35 spørgsmål bygger på SIRIs læremateriale, 5 handler om aktuelle forhold i politik, samfund og kultur, og 5 tester danske værdier. Du består med mindst 36 rigtige svar – heraf mindst 4 af de 5 værdispørgsmål.
Prøven er udarbejdet af Styrelsen for International Integration og Rekruttering (SIRI), og du svarer ved at sætte ét kryds pr. spørgsmål. Vil du rette et svar, streger du det forkerte over, inden prøvetiden udløber. Værdispørgsmålene kom til med 2021-udgaven af prøven, og de skal du særligt mærke dig: kravet om 4 rigtige af 5 gælder ud over de 36 rigtige i alt.
De 35 stofspørgsmål bygger på lærematerialet, som fylder 246 sider og består af seks kapitler: Danmarks historie, Det danske demokrati, Den danske økonomi, Danmark og omverdenen, Dansk kulturliv samt Temaopslag. Det downloades gratis som skriftlig udgave og lydversion, og de tidligere prøver med retteark ligger også gratis. Den nuværende materialeudgave gælder for prøverne vinter 2026 og sommer 2027, og en opdateret udgave udkommer i slutningen af august 2027.
SIRI gør opmærksom på, at uofficielle øvelsessider kan være upræcise og ikke kan erstatte det officielle læremateriale. Brug derfor guiden som supplement. De to øvelser nedenfor viser, hvordan du kan arbejde med demokrati og frihedsrettigheder; de dækker ikke hele pensum. Følg også danske nyheder frem mod prøven for at forberede de fem spørgsmål om aktuelle forhold.
| Lærematerialets kapitel | Arbejdsgang | Hovedudbytte |
|---|---|---|
| 1. Danmarks historie | Tidslinje med årsagskæder | Årstal koblet til handling og årsag |
| 2. Det danske demokrati | Rollertabel for magterne | Adskillelse af lovgivende, udøvende og dømmende magt |
| 3. Den danske økonomi | Nøglebegreber i par | Kernenøglebegreber i sammenhæng |
| 4. Danmark og omverdenen | Kort og kontekst | Internationalt samarbejde fæstnet i stoffet |
| 5. Dansk kulturliv | Kalenderforankring | Traditioner bundet til årstid |
| 6. Temaopslag | Opslagsrepetition | Tværgående emner fæstnet |
Kilder: Forberedelse til Indfødsretsprøven / Dansk og Prøver; Indfødsretsprøven vinter 2021 (pdf); Lærematerialet til Indfødsretsprøven er blevet opdateret / Dansk og Prøver
Hvem lovgiver, administrerer og dømmer?
Grundloven fra 1849 tredeler statsmagten: Regeringen og Folketinget lovgiver i forening, regeringen administrerer lovene via ministerierne, og domstolene dømmer. De tre magter skal kontrollere og begrænse hinanden, så magten ikke centraliseres eller misbruges.
Tredelingen blev indført med grundloven i 1849, der ophævede kongens enevældige magt. Den lovgivende magt udøves af regeringen og Folketinget i forening, den udøvende magt ligger hos regeringen, som gennem ministerierne fører lovene ud i livet, og den dømmende magt ligger hos domstolene, der afgør konflikter mellem borgerne og mellem borgerne og staten samt dømmer i straffesager. Grundtanken er, at de tre magter kontrollerer og begrænser hinandens magtudøvelse og beskytter borgerne mod vilkårlige indgreb.
Monarken er Danmarks statsoverhoved, og positionen går i arv. Monarken har formelle opgaver, blandt andet at underskrive love sammen med ministrene, men bestemmer ikke deres indhold og har ingen politisk magt. Kongehuset repræsenterer også Danmark. Skeln derfor mellem en formel funktion og retten til at træffe politiske beslutninger.
Dæk kolonnen med hovedopgaver i tabellen, og forklar hver rolle med egne ord. Brug derefter øvelsen til at kontrollere, om du kan skelne mellem de tre magter.
Øvelse
Statens magt er tredelt. Hvilken opgave har den dømmende magt? Vælg én svarmulighed: A) Den vedtager Danmarks love B) Den administrerer lovene og fører dem ud i livet C) Den afgør konflikter mellem borgerne og mellem borgerne og staten
Vis svar
C) Den afgør konflikter mellem borgerne og mellem borgerne og staten.
Den dømmende magt ligger hos domstolene, som er uafhængige af Folketinget og regeringen. A beskriver den lovgivende magt, som regeringen og Folketinget udøver i forening, og B beskriver den udøvende magt, som regeringen har gennem ministerierne. Når du kan koble hvert organ til netop dets opgave i én sætning, kan du også sortere svarmuligheder, der kun adskiller sig ved ét ord.
| Magt | Hovedopgave | Hvem eller hvad | Typisk forveksling |
|---|---|---|---|
| Den lovgivende | Vedtager love | Regeringen og Folketinget i forening | Forveksles med regeringens daglige administration alene |
| Den udøvende | Administrerer og fører lovene ud i livet | Regeringen via ministerierne | Forveksles med Folketingets lovgivning |
| Den dømmende | Afgør konflikter og dømmer i straffesager | De uafhængige domstole | Forveksles med de politiske organer |
Sådan skelner du mellem frihedsrettighederne
Grundloven beskytter blandt andet ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, personlig frihed, religionsfrihed, ejendomsret og privatlivets fred. Frihedsrettighederne beskytter den enkelte og mindretallet mod, at flertallet misbruger sin magt. Prøvens fem værdispørgsmål kræver mindst 4 rigtige af 5.
Skelnen mellem frihederne ligger i, hvad de beskytter: Ytringsfrihed er retten til frit at give udtryk for sine holdninger under ansvar for domstolene, forsamlingsfrihed er retten til at mødes med andre, og foreningsfriheden beskytter retten til at danne foreninger. Dertil kommer den personlige frihed, religionsfriheden, ejendomsretten og privatlivets fred. Når et spørgsmål beskriver en situation – en demonstration, et foreningsmøde eller en trosudøvelse – skal du pege på, hvilken frihed der er tale om, ikke bare gengive navnet.
Prøvens fem værdispørgsmål handler om danske værdier. De kan have to eller tre svarmuligheder: I den officielle prøve fra juni 2026 havde et af værdispørgsmålene tre muligheder, mens andre havde ja og nej. Læs derfor alle svarmuligheder. Du skal have mindst 36 rigtige i alt og samtidig mindst 4 af de 5 værdispørgsmål rigtige.
Læs situationen i øvelsen, vælg et svar, og forklar, hvorfor de andre muligheder ikke passer. Brug samme fremgangsmåde, når du gennemgår de officielle tidligere prøver.
Øvelse
Hvilken frihed er mest på spil i denne situation: En borger melder sig ud af Folkekirken og tilslutter sig et andet trossamfund? Vælg én svarmulighed: A) Ytringsfrihed B) Møde- og forsamlingsfrihed C) Religionsfrihed
Vis svar
C) Religionsfrihed.
Situationens kernehandling er retten til selv at vælge sin tro og sit trossamfund – det er religionsfrihedens område. A er den typiske forveksling: en udmeldelse kan give anledning til at udtrykke en holdning, men ytringsfrihed handler om at udtrykke meninger, ikke om at vælge tro. B beskytter retten til at mødes med andre, hvilket ikke er det afgørende her. Metoden bag svaret: find situationens kernehandling, og match den med den frihed, der beskytter netop den handling.
- Lær hver frihed med sit omfang: holdninger, møder, foreninger, tro, ejendom og privatliv.
- Test i begge retninger: navn til situation og situation til navn.
- Sæt ekstra tid af til værdispørgsmålene: 4 rigtige af 5 er et separat beståelseskrav.
Kilder: SIRI official study material linked from the current preparation page — Kapitel 2 – Det danske demokrati; Indfødsretsprøven vinter 2021 (pdf); Indfødsretsprøven vinter 2021, retteark (pdf); SIRI: Indfødsretsprøven, sommer2026 — https://danskogproever.dk/media/olza4evy/indfoedsretsproeven-2026-06.pdf
Din plan for den sidste repetition
Fordel repetitionen efter de emner, du har sværest ved. Brug de officielle retteark til at finde fejl, og gå tilbage til det relevante kapitel, før du prøver igen.
En mulig arbejdsgang: vælg et kapitel, forklar nogle af dets centrale begreber uden at kigge, og kontrollér forklaringerne i lærematerialet. Notér, hvad du blandede sammen. Gennemgå senere en officiel tidligere prøve under de angivne prøvevilkår.
Når du retter en fejl, så skriv den korrekte forklaring og hvor i lærematerialet du fandt den. Genbesøg emnet efter nogle dage. Der er ingen bestemt score i denne øvelse, som kan garantere, at du er klar til prøven.
Kontrollér tilmelding, prøvested og praktiske forhold hos din prøveafholder. Brug den materialeudgave, der gælder for din prøvedato. Lærematerialet og tidligere prøver med retteark kan hentes gratis hos SIRI.
Kilder: Forberedelse til Indfødsretsprøven / Dansk og Prøver; Lærematerialet til Indfødsretsprøven er blevet opdateret / Dansk og Prøver
Kilder
Fakta tjekket:
- Forberedelse til Indfødsretsprøven / Dansk og Prøver
- Lærematerialet til Indfødsretsprøven er blevet opdateret / Dansk og Prøver
- SIRI official study material linked from the current preparation page
- Indfødsretsprøven vinter 2021 (pdf)
- Indfødsretsprøven vinter 2021, retteark (pdf)
- SIRI: Indfødsretsprøven, sommer2026